skip to Main Content

Orientering fra Tønder Skiklub vedrørende skituren 2017

 

I uge 6, fredag den 03.02. 2017 til søndag den 12.2. 2017 går turen til Canazei, En skiferie i Canazei er lig med hygge, godt skiløb og masser af sol. Det smukke bjergområde skaber rammen om både en familievenlig vinterferie og udfordrende skiløb for dem, der tør. Canazei ligger ca. 1.300 km fra Tønder.

Italienske Canazei ER bare storslået. Her er bjerge, sne og pister i overvældende mængder, og Canazei befinder sig desuden i det enorme skiområde Superski Dolomiti, hvor bare “nærområdet” byder på 500 km pister i alle sværhedsgrader.

Pisterne er præparerede til punkt og prikke. Servicen er høj. Lifterne kører helt til 17.30, og den udvidede åbningstid i Canazei frister til lange dagsture som fx klassikeren Sella Ronda, panoramature eller styrtløbspister i Val Gardena.

Canazei er en italiensk skisportsperle, der befinder sig midt i verdens største skisportsområde, SuperSki Dolomiti, i det sydlige Tyrol. Canazei formår at mikse det bedste fra Italien og Østrig til en sprængfarlig cocktail, der byder på smukke bjerge, unik atmosfære og pister i alle sværhedsgrader.

Et liftkort til Canazei giver adgang til områder, der tilsammen har over 1.220 km pister. Der kører hver dag – indtil kl. 17.30 – 458 lifter op ad bjergene. De er alle omfattet af liftkortet. Liftsystemet i Canazei er blandt Europas bedste og nyeste.

Med liftkort kører man gratis med skibus. Og vi har bestilt ”Kaiserwetter”.

 

Skiferie med bus til Hotel Miramonti i Alba/Canazei.

 

Hotel Miramonti ligger lige over for kabineliften i Alba. Et godt hotel for grupper og familier med rigtig gode opholdsmuligheder og en af dalens hyggeligste barer, “La Teneta”, liggende i kælderen.

Miramonti har gode, nyere værelser – alle med bad & toilet og næsten alle med balkon. I kælderen findes der også sauna og tyrkisk bad, som gæsterne frit kan benytte. Opholdet er med “Mutti” Teresas gode og italienske mad; morgenbuffet samt 4-retters-menu med stor salatbar til aften. En gang om ugen er der traditionel “Ladino”-candlelight-middag.

Til vinteren 2015/2016 stod den nye lift fra Alba, direkte op til Canazei skiområdet færdigbygget. Det betyder, at du ikke længere skal med skibus til Canazei for at få adgang til fx Sella Ronda. Du går blot de få meter til Albas nye lift og tager derfra liften op i terrænet.

 

Afrejse fra Tønder: fredag 03.02.- 2017.

Hjemkomst: søndag 12.02.- 2017.

Pris pr. voksen person: 7.700.- kr.

 

Prisen inkluderer:

Transport i bus

6 dages liftkort – 1.220 km pister.

Ophold på Hotel Miramonti med halvpension, stor morgenbuffet og 4 retters aftensmad.

Daglig rengøring.

Guideservice.

Lokal turistskat

 

Børnepriser: Børnerabat kun ved opredning i værelse med 2 voksne, men inklusiv bus og 6 dages liftkort.

Børn: Under 15 år rabat 3.600 kr. Pris: 4.100 kr.

Tillæg for enkeltværelse: 1.000 kr.

Tillæg for tom seng i dobbeltværelse: 2.400 kr.

Afbestillingsforsikring 6% af rejsens pris pr. pers. ( kan laves billigere hos eget

forsikringsselskab).

 

Fradrag:

Kør selv/rejs selv: – 1.050 kr. pr. pers. Det kan oplyses, at Højmark Rejser gerne er behjælpelig med at arrangere flyrejse.

Liftkortrabat til personer født før 26. november 1951 (65 år og op): – 200 kr.

Uden liftkort: – 1.700 kr.

Tilkøb af 7 dages liftkort: + 200

Tilkøb 8 dages liftkort: + 400

Depositum ved tilmelding: 1.500,- pr person

Indbetaling af depositum: straks ved tilmelding på: reg. nr. 1551 kontonr. 11177980 og senest den 1. september 2016.

Restbeløb senest den 18. december 2016.

 

Spørgsmål /yderligere oplysninger:

Hanne: 74782247/ 50821350

Ella: 74724750/ 29471657

Venligst hurtig tilmelding og senest den 1. september 2016, idet der er 26 pladser til rådighed. Pladserne fordeles efter først til mølle princippet.

 

Netadresse:

http://www.canazei.com/?lingua=2&stagione=4

Back To Top